Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side   
Information til behandlere/individniveau
Herunder en kort gennemgang af de enkelte elementer, som Journal Digital tilbyder på
individniveau:

Behandlinsplan - ICS
Behandlingsplanen er oprettet med udgangspunkt i ICS (Barnets velfærd i centrum), som er inddelt i følgende livsområder:
  • Sundhedsforhold
  • Skoleforhold og læring
  • Fritidsforhold og venskaber
  • Udvikling og adfærd, herunder
    • Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling
    • Identitet
    • Social fremtræden
    • Selvstændighed
  • Familieforhold – Familierelationer
     

I ICS foretrækkes det, at behandleren også foretager opfølgninger af behandlingsplanen. Opfølgningen er grundlag for revurdering af behandlingen og interventionerne for den kommende periode med beskrivelse af konkrete overordnet mål og konkrete delmål samt valg af behandlingsindsats. Endvidere indeholder behandlingsplanen en beskrivelse af ressource og risici.


Behandlingsrapporter

Behandlingsrapporter tager udgangspunkt i de allerede skrevne oplysninger fra adfærdsvurderinger og målrefleksioner. Endvidere er der mulighed for at skrive sin egen sammenfatning/vurdering. Behandlingsrapporten fungere som et godt behandlingsresume til både internt og eksternt brug og kan udskives.


Journaler
Under hver enkelt sag/journal kan du dagligt skrive dagsnotater, adfærdsvurderinger og målreflektioner.


Dagsnotater

I dagsnotaterne angives observationer, møder og anden information, der har betydning for behandlingen, og som ikke er omfattet af målreflektionerne eller adfærdsvurderingerne.


Adfærdsvurderinger
Adfærdsvurderinger kan med fordel benyttes dagligt, men kan også foretages med længere intervaller, fx en gang om ugen. Formålet med vurderingerne er over tid at tilvejebringe tendenser og procesbeskrivelser for barnets adfærd.


Målrefleksioner

Målrefleksionerne anvendes i de dele af behandlingsprocessen, hvor der skrives om processen mod målopfyldelsen eller hvor der er tegn på manglende målopfyldelse. Her noteres, hvad der konkret lykkes i forhold til målopfyldelsen og hvad der er af barriere for den manglende målopfyldelse samt plan for ny konkret indsats/intervention. Endvidere anvendes målrefleksionerne som et godt redskab til brug for udarbejdelse af behandlingsrapporter og til supervision og behandlingskonferencer.


Baggrundsvariable
Baggrundsvariablene giver en overordnet oversigt og et godt overblik over oplysninger, der vedrører skole, uddannelse og arbejde, fritiden, kammerater, monitorering (hvem holder øje), kriminalitet, forbrug/misbrug af alkohol og stoffer, personlighed, adfærd og attitude, sundhed samt tidligere indsatser samt den aktuelle indsats.

Der findes flere varianter af baggrundsvariabelspørgeskemaer. Spørgeskemaerne er udformet forskelligt. Et skema er rettet mod behandlingsstedet og den kommunale myndighed. Et skema er henvendt til børn og unge fra 10 år år. Derudover findes der også spørgeskemaer til forældremyndighedsindehaver eller psykologiske forældre. Journal Digital-systemet sammenfatter oplysninger fra baggrundsvariablene, som efterfølende kan udskrives.

Feedback Informed Treatment (FIT) ORS / SRS


ORS (Outcome Rating Scale) og SRS (Session Rating Scale) er to enkle opfølgning instrumenter i form af skalaer, som gør det muligt at arbejde systematisk med at evaluere klientens oplevelse af effekt og den terapeutiske alliance. Forfatterne Barry Duncan Phyd og Scott D Miller Ph.D. opererer i USA. Instrumenterne er blevet anvendt i praksis siden 2000.
ORS gør det muligt systematisk at følge en indsats og se, hvordan det påvirker klientens liv. SRS giver klienten, under den igangværende indsats, mulighed for at bidrage og vurdere engagement, indsats og relation. Der findes også en version til børn, CORS /CSRS.
De fire instrumenter kan med fordel også anvendes til at validere behandlingsplanen.

                                        

Checklister/Test

OM ASEBA
ASEBA står for Achenbach System of Empirically Based Assessment og er testbatteri af internationalt anerkendte og meget anvendte checklister, der bruges til at vurdere sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemer hos børn og unge.

ASEBAs checklister er brugt i mere end 7000 studier, screeninger og interventioner og er i dag oversat til 85 sprog. Checklisterne er udviklet af psykiateren Thomas Achenbach og er valideret til dansk brug af ph.d., speciallæge i børnepsykiatri, Niels Bilenberg. ASEBA bruges inden for forskning, skolevæsen, psykiatri, institutioner, børne- og familierådgivning.

ASEBA er et multi-informantsystem, hvilket indebærer, at både barnet selv, barnets forældre og lærer udfylder en checkliste om barnets adfærd. Således giver ASEBA et mere dækkende billede af barnets adfærd og kan afsløre problemadfærd, der kun kommer til udtryk i bestemte kontekster, fx i skolen, men ikke i hjemmet, eller som kun barnet selv kender til, fx selvmordstanker.

ASEBA: Child Behavior Checklist (CBCL)
Målgruppe: Børn og unge mellem 6 og 18 år

Checklistens udformning og formål: CBCL afdækker via 118 spørgsmål barnet/den unges adfærd, sociale og følelsesmæssige problemer
Hvem udfylder checklisten: Barnets/den unges forældre (evt. anden forældremyndighedsindehaver), andre nære slægtninge eller behandlingspersonale
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 10-20 minutter
Hvilken information giver checklisten: CBCL viser, hvor belastet barnet/den unge er på følgende skalaer: Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkethed, kropsligt stress, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer. Journal Digital angiver belastningen for hver skala, den samlede belastning, samt tendenser til eksternalisering eller internalisering

ASEBA: Youth Self-Report (YSR)
Målgruppe: Børn og unge mellem 11 og 18 år

Checklistens udformning og formål: YSR afdækker via 110 spørgsmål barnets/den unges adfærd, sociale og følelsesmæssige problemer
Hvem udfylder checklisten: Barnet/den unge
Hvor lang tid det at udfylde checklisten: 10-20 minutter
Hvilken information giver checklisten: YSR viser, hvor belastet barnet/den unge er på følgende skalaer: Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkenhed, somatisering, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer. Journal Digital angiver belastningen for hver skala, den samlede belastning, tendenser til eksternalisering eller internalisering

ASEBA: Teacher’s Report Form (TRF)
Målgruppe: Børn og unge mellem 6 og 18 år

Checklistens udformning og formål: TRF afdækker via 118 spørgsmål barnets/den unges adfærd, læringsvanskeligheder, sociale og følelsesmæssige problemer
Hvem udfylder checklisten: En af barnets primære lærere eller pædagoger
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 10-20 minutter
Hvilken information giver checklisten: YSR viser, hvor belastet barnet/den unge er på følgende skalaer: Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkenhed, somatisering, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer. Journal Digital angiver belastningen for hver skala, den samlede belastning, samt om der er tendenser til eksternalisering eller internalisering. Der er tillige fokus på den unges læringsmæssige evner

ASEBA : Child Behavior Checklist (CBCL)
Målgruppe: Børn mellem 1 ½ og 5 år

Checklistens udformning og formål: CBCL afdækker via 100 spørgsmål barnets adfærd, færdigheder og følelsesmæssige problemer
Hvem udfylder checklisten: Barnets/den unges forældre (evt. anden forældremyndighedsindehaver), andre nære slægtninge eller behandlingspersonale
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 10-20 minutter
Hvilken information giver checklisten: CBCL viser, hvor belastet barnet er på følgende skalaer: Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkenhed, somatisering, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer. Journal Digital angiver belastningen for hver skala, den samlede belastning, samt om der er tendenser til eksternalisering eller internalisering

ASEBA: Caregiver-Teacher Report Form (C-TRF)
Målgruppe: Børn mellem 1 ½ og 5 år

Checklistens udformning og formål: C-TRF afdækker via 99 spørgsmål barnets adfærd, færdigheder og følelsesmæssige problemer
Hvem udfylder checklisten: En af barnets primære pædagoger eller behandlingspersonale
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 10-20 minutter
Hvilken information giver checklisten: CBCL viser, hvor belastet barnet er på følgende skalaer: Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkenhed, somatisering, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer. Journal Digital angiver belastningen for hver skala, den samlede belastning, samt tendenser til eksternalisering eller internalisering

Symptom Checklist-90 (SCL-90)
Målgruppe: Personer over 13 år

Checklistens udformning og formål: SCL-90 afdækker via 90 spørgsmål en persons følelsesmæssige og mentale belastning
Hvem udfylder checklisten: Personen selv
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 12-15 minutter
Hvilken information giver checklisten: SCL-90 viser svarpersonens samlede stressbelastning og stressbelastningen fordelt på 9 skalaer: Kropsligt stress, tvangstanker, interpersonel sensitivitet, depression, angst, fjendtlighed, fobi, paranoid tankegang og psykotisk tankegang
Om SCL-90: Udviklet i 1973 af Leonard Derogatis, psykolog, ph.d. SCL-90 er et veletableret screenings- og måleredskab, der er benyttet i mere end 1000 studier. SCL-90 er standardiseret og valideret til dansk brug af læge, ph.d. Lis Raabæk Olsen.

Famillieklimaet
Målgruppe: Familier

Checklistens udformning og formål: Familieklimaet giver familiemedlemmer mulighed for at vurdere stemning og samspil i familien, ved at vælge 15 ud af 85 tillægsord om familien, fx kærlig, kritisk eller koldt. Familieklimaet er baseret på de mest almindeligt forekommende beskrivelser af familiesamvær og hvert ord koder for én af fire faktorer: Nærhed, distance, spontanitet og kaos
Hvem udfylder checklisten: Familiemedlemmer over 11 år
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 5-10 minutter
Hvilken information giver checklisten: Familieklimaet viser hvert familiemedlems oplevelse af de fire faktorer: Nærhed, distance, spontanitet og kaos og indikerer familiens styrker og problemområder.
Om Familieklimaet: Udviklet i 1989 af psykolog, professor Kjell Hansson og har fundet bred anvendelse inden for familiediagnostikken.

Livets Stige
Målgruppe: Personer over 7 år

Checklistens udformning og formål: Livets Stige afdækker via tre spørgsmål svarpersonens livstilfredshed på en skala fra 1 til 10
Hvem udfylder checklisten: Personen selv
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: 5-10 minutter
Hvilken information giver checklisten: Livets Stige afspejler oplevelsen af livskvalitet i fortid og nutid, samt forventningen til fremtiden.
Om Livets Stige: Udviklet af Hadley Cantril , ph.d. i socialpsykologi fra Harvard Universitet. Har siden 1965 været anvendt til at måle livstilfredshed og livsforventninger, både hos enkeltpersoner og i befolkningsstudier.

Spørgsmål Om Familiemedlemmer (SOF)
Målgruppe: Familier

Checklistens udformning og formål: SOF afdækker via 30 spørgsmål parvise relationer inden for familier, eksempelvis mellem ægtefæller, søskende eller mellem barn og forælder
Hvem udfylder checklisten: Familiemedlemmer over ? år
Hvilken information giver checklisten: SOF viser følelsesmæssigt engagement og distance samt graden af kritik, som personen giver og modtager i relationen. SOF indikerer både over- og underengagement i relationen, dvs. hvor graden af engagement i relationen kan virke belastende, enten på grund af for stor distance eller for stor nærhed mellem personerne.
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: Ca. 10 minutter
Om SOF: Udviklet i 1997 af psykiater, overlæge Håkan Jarbin og psykolog, professor Kjell Hansson

Oplevelse af sammenhæng (OAS)
Målgruppe: Personer over 13 år

Checklistens udformning og formål: OAS afdækker via 29 spørgsmål personens evne til at håndtere stress og modgang.
Hvem udfylder checklisten: Personen selv
Hvor lang tid tager det at udfylde checklisten: ?
Hvilken information giver checklisten: OAS måler i hvilken grad svarpersonen er i stand til at se sit liv som forståeligt, håndterbart og meningsfyldt. Disse tre faktorer udgør tilsammen personens oplevelse af sammenhæng. Graden af OAS er et udtryk for personens livsindstilling og kapacitet til at overkomme stress- og belastningsfaktorer.
Om OAS: Udviklet af professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky og anvendt i mere end 500 studier.

Referencebibliotek
Referencebiblioteket henviser til de generelle dokumenter, som fx checklister, der er tilgængelige for alle Journal Digtial-brugere i den enkelte sag.


De nye metoder gør, at både behandlere og klientens familie får samme billede af situationen. Mange familier beskriver ligefrem at de oplever, at vores tilbagemelding på undersøgelses- resultaterne er rene aha-oplevelser. Begrebet familieklima er blevet helt centralt og det giver os mulighed for at tale om de store linjer og mål med behandlingen, frem for, som vi ofte gjorde tidligere, at blive fanget i diskussioner om detaljer omkring hver enkelt involverede.

At vi kan måle og bekræfte, at vores indsats gør en forskel for vores klienter, får også os til at vokse i vores rolle som behandlere. At vi arbejder evidensbaseret, gavner alle som vi samarbejder med. Det føles godt.

– Git Johansson, familieterapeut i
Lerum Kommune, Sverige

Fordi vi tager udgangspunkt i spørgeskemaer, som barnet og familien selv besvarer, føler de sig respekterede og delagtiggjort i behandlings- processen lige fra begyndelsen. Mange bliver mærkbart lettede, når de besvarer spørgsmålene. Spørgeskemaerne bliver en måde at skrive og kombinere problemer, som de tidligere har haft svært ved at beskrive i mere åbne spørgsmål.

– Liv Nilsson, behandlingschef i Familjeforum, Lund, Sverige

  
 

 

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.